Kropsbehandlinger

CUPPING BEHANDLING

Cupping behandling giver ro i kroppen og booster udrensningen af affaldsstoffer.

Cupping stammer flere tusinde år tilbage i tiden, til bl.a. det gamle Egypten og Kina. Det anvendes i dag af flere typer kropsbehandlere og er særdeles effektivt.

Mange sportsstjerner bliver spottet verden rundt med store, røde sugemærker rundt omkring på kroppen, måske har du set det, og undret dig over, hvad det gør godt for? 

Behandlingen skaber et vakuum i kroppen på det område, hvor cupperne placeres. Det betyder at blodkar, muskler og bindevæv løsnes. 

Ved hjælp af vakummet skabes der en øget blodcirkulation, hvilket giver mere ro i kroppen og booster udrensningen af affaldsstoffer.

Kroppens bindevæv er vores største sanseorgan. Det er fyldt med nerveender og er derfor et følsomt feedback-system, som ikke kan snydes.

Det er her mange informationer om din krops vaner og traumer lagres. 

Bindevævets kredsløb forbedres op til fire gange mere end ved en traditionel massage. Det betyder, at et kvarters cupping massage, svarer til det samme som en times traditionel massage.

 

CUPPING BEHANDLING

Vi tilbyder cupping behandling af flere områder på kroppen.

Hos Vejle Beauty tilbydes der cupping behandling af flere områder på kroppen, der kan opleve problematikker. Derfor dækkes der en bred palette af forskellige områder, som sørger for, at din krop får den ro, den fortjener. 

Med cupping kan man komme dybere end ved traditionel massage.

Cupping kan f.eks. bruges til:

  • Smertebehandling af fx: lænd, nakke, skuldre, ryg, ben, arme, led og iskias problematikker.
  • Væskeophobning
  • Booste udrensningen
  • Smerter og uro
  • Muskelømhed
  • Spændinger i ryg og nakke + myoser
  • Tunghed i kroppen
  • Spændingshovedpine og migræne
  • Fremme restitutionen af muskler

Behandlingen fremmer blodtilførslen til musklerne, og kan ud over at styrke immunforsvaret, også hjælpe dine muskler med at slappe af. Ved hjælp af kopperne, skaber man et vakuum, som virker ligesom dybdegående massage. Cupping anvender sugekopper der løsner bindevævet over muskulaturen op med det formål at øge blodgennemstrømningen i det udvalgte område.

Behandlingen

Hvordan foregår selve behandlingen?

Til at starte med vil vi have en dialog omkring dine problematikker, tidligere skader og hvor du er øm. 

Herefter lægges du på briksen. Først vil behandleren med rolige strøg smøre området på kroppen, der skal behandles ind i kokos eller mandelolie.

Under behandlingen anvendes teknikkerne ‘lift and release’, ‘moving cupping’ og ‘stationær cupping’, og vil igennem en behandling ofte gøre brug af alle tre teknikker.

Der er stort fokus på, at behandlingen foregår på dine præmisser, sammen tilpasses dybden på suget og du guides til at lade kroppen arbejde.

Cupperne er lavet af silikone og plast. I løbet af behandlingen vil vakummet justeret i kopperne, så det passer dig, din smertegrænse og dit behov.

 

Bivirkninger

Hvad er bivirkningerne?

Cupperne kan efterlade forskellige farvede mærker på huden.

Det er ikke at sammenligne med blå mærker, da cupping mærkerne ikke har samme ømhed eller ødelagte blodkar.

Farverne er et tegn på at kroppen arbejder. Sugemærkerne er ikke farlige, men viser blot, at der er blokeringer i kroppen eller tilhørende maridian, så energien ikke kan flyde frit. 

Farver aftager ofte efter ca. 7 dage.

Du kan opleve let træthed og måske blive en smule svimmel. 

Pga. det vakuum som cuppen laver, vil den trække musklerne samt mælkesyre og affaldsstoffer til sig. Ved hjælp af de blodkar, der ligger under hudvævet vil disse affaldsstoffer komme i blodbanen og på den måde blive udskilt fra kroppen gennem urinvejene. 

Dette vil langsomt aftage, og derfor anbefales det, at du drikker et stort glas vand, efter endt behandling.

Det er meget vigtigt, at drikke rigeligt med vand efter en behandling. 

Rigeligt kan defineres som det dobbelte af, hvad du plejer. 

 

Reaktioner af behandlingen

Hvilke reaktioner kan du have fra behandlingen?

Reaktioner kan være meget forskellige, enhver reaktion hænger sammen med en bedre balance og almentilstand. Det er ikke muligt at forudsige hvordan kroppen reagerer på, da reaktioner er individuelle. 

Nogle typiske reaktioner kan være:

  • Sugemærker
  • Afslappelse og/eller træthed
  • Grumset urin
  • Forøget energi og velvære
  • Kløe hvor sugekopperne har siddet